Forside
Præsentation
Filosofi
Digte
Tegninger
Musik af Reintoft
Video
Genopretning af Varde Å
Fisketure
På ferie
Tordenskiolds Dage
Links
e-mail me

Viden eller tro

Bare jeg vidste, hvad meningen med livet er. Skal jeg tro eller vide ? Det er måske det våde solskin eller den kolde hede. Når solen skinner, bliver man våd af sved. Når kulden rammer en, kan det føles som en brændende ild. Men i begge tilfælde ligger der en paradoksal og ulogisk sandhed. Giver sandheden en mening med livet ? Der hvor sandheden ender, træder de gejstlige til. Som Mcdonald Fraser skriver:

Bønnen er noget stort
ingen hører den
ingen svarer den
men den afholder en fra at tænke



Når man tænker, er det for at vide og for at finde sandheden. Det modsatte er at tro. For så er man fri for at gøre sine overvejelser og tænker. Når man tror på noget, slapper man af og har det godt med sig selv og sine omgivelser. Man ved med sig selv, hvad der er ret og forkert. For den som tror, er dette lig med sandheden. Den sande tro eller den troendes sandhed. Men her har vi paradokset igen. For en sandhed kan  aldrig være en tro, da er der ingen eviggyldig sandhed. Og en tro kan ikke være en sandhed, for ellers var der ikke noget at tro på.


Man hører ofte forskellige religioner sige. Dette er den sande tro. Men intet i denne verden kan være den sande tro. Det er jo en selvmodsigelse, som ovenstående har bevist. Mange vil angribe denne synsvinkel. Man vil sige, at jeg her bruger Erasmus Montanus logikken.


Men forestil dig, at du kommer fra en anden verden. Du kender intet, absolut intet til livet på Moder Jord. Hvad vil være sandhed og tro for dig, når du skal rapportere til dine fæller fra den anden verden. Sandheden vil være det, du ser. Troen, du får, er det du hører fortalt. Men her har vi paradokset igen, eller har vi? For hvis sandheden er det du ser, behøver du ikke at tænke. Du kan lagre det i din hukommelse.
Det, du bliver fortalt, må du overveje og tænke, om det nu også er sandt. Her kan du enten tro eller lade være med at tro. Men det stemmer jo ikke overens med det Mcdonald Fraser siger, at den troendes bøn afholder ham fra at tænke. Men inden man kender sandheden, skal man tro, og hvis man kender sandheden, er der omsonst at tro.


Så når den fremmede fra den anden verden skal have verificeret det, han får fortalt, søger han sandheden. Og det som ikke lade sig verificere, er et trosspørgsmål. Hvis han alligevel tror på noget, der ikke lader sig verificere, er han holdt op med at tænke. For troen er blevet til sandhed for ham. For den troende stiller ikke spørgsmål. Han efterlever sin tro igennem sin hukommelse, hvad der er rigtig og forkert.

Så sandhed er sandheden
og sandhed kan ikke være tro
men tro kan være sandhed



Efterskrift

Man skulle tro, at de som tror på Gud, så ville rystes i deres grundvold og gøre oprør, når de nu får at vide, at det, de tror på, ubetinget er en løgn. For “ alle “ ved jo i dag, at ikke Gud skabte jorden. Men vi tror stadigvæk og har altid gjort det. Tidligere bad man til solen, månen eller Thor ? Hvorfor er det så vigtigt for os at, og hvordan kan vi i det oplyste 21. århundrede tro på noget, som vi ved er usandt ?

Mit eneste svar er, at vi, homo sapiens, er det eneste pattedyr, der handler og tænker irrationelt. Det er jo det, der gør os til mennesker. Alle andre levende pattedyr lader sig kun bedrage en gang. Ofte med døden til følge.


 

 


|Forside| |Præsentation| |Filosofi| |Digte| |Tegninger| |Musik af Reintoft| |Video| |Genopretning af Varde Å| |Fisketure| |På ferie| |Tordenskiolds Dage| |Links|